ubehageligt tal!

Nigerianske politikere er i hoej grad i risiko for at blive myrdet!
Dette blev jeg bevist om da jeg forleden i The Guardian kunne laese at et fremtraedende medlem af Peoples democratic Party (PDP) og medlem af Repraesentanternes Hus, Sergun Moses Oladimeji, tidligere paa maaneden blev myrdet af ukendte gerningsmaend.
Mr. Oladimeji er desvaerre ikke den eneste fremtraedende politiker som er blevet myrdet i Nigeria. Som min gode ven og nabo gjorde mig opmaerksom paa, er det ofte forekommende.
Hver gang en politiker bliver myrdet gaar politiet self. i aktion for at finde gerningsmaendende, med loefter om at paagribe morderne. Folket tro ikke laengere paa politiet- de har hoert disse loefter saa ofte foer.
Efterforskningerne bliver ved og ved og ved indtil naeste drabssag kommer paa bordet, derefter ryger den gamle i glemmekassen.
Situationen i Nigeria er saa slem at enhver kan blive myrdet og intet vil ske medmindre gerningsmanden bliver paagrebet i aktion og tilstaar.
Politiet, hvis opgave er at skabe sikkerhed, synes at have fejlet i opgaven. Taenk at liv er blevet saa lidt vaerd i Nigeria.
Overalt har folk koebt sig til deres egen sikkerhed. Nigerianerne gemmer sig bag hoeje mure og alle huse er bygget som forter. Mange gader er laaste efter moekets frembrud-hvilket bremser den voldsomme trafik endnu mere- disse metoder er blevet noedvendige fordi nigerianerne ved at hvis der skulle ske dem noget, vil politiet hoejest sansyneligt ikke vaere i stand til at hjaelpe paa nogen maade.
Hoejt profilerede mord forekommer ofte her, men gerningsmaendene bliver aldrig fundet.
Antallet af politiske mord i landet er forfaerdelig hoejt- min foer naevnte ven viste mig i gaar en liste over de uopklarede politiske mord som er fundet sted i Nigeria fra 2001 og til i dag. Listen bestod af ikke mindre end 33 navne. et ubehagelig hoejt antal.

Saa meget at brokke sig over!

Har nu vaeret paa min arbejdsplads en uge, og har udrette absolut intet!
Jeg startede i mandags med at blive sat ind i organisationen overordnet, hvilket er ganske udemaerket. Derefter fik jeg til opgave at oprette en hjemmeside til organisationen hvilket heller ikke er nogen daarlig ide. Hehe, problemet er blot at den baebar jeg blev lovet ikke var nogen baerbar, men en stationaer fra 1994. Som i nok kan regne ud, er det ikke noget nem opgave at oprette en hjemmeside fra den olding, saa nu sidder jeg her og venter paa at min arbejdsgiver kommer tilbage fra sine forretninger i Abuja saa jeg kan blive forsynet med en “aegte” computer. paa den ene side er jeg dybt frustreret over ikke at kunne udrette noget som helst og paa den anden side kan jeg se det komiske i at forsyne mig med en computer fra midt ‘90erne (jeg er desvaerre den eneste der ser denne maskine som en joke)
Mentaliteten her paa min arbejdsplads er anderledes end hvad jeg er vand til. Fordi jeg er “hvid” har jeg faaet mit eget kontor (jeg maa jo noedvendigvis vaere et geni med den hudfarve, og genier skal have eget kontor) derudover har en af mine kollegaer koebt en kaffemaskine og installeret den paa mit kontor fordi jeg kom til at spoege efter kaffe en dag, men det er ikke muligt at koebe kaffe nogen steder! (Nigerianere drikker ikke kaffe og det er banlyst for kvinder at ryge og drikke alkohol). Jeg er blevet bejlet til af stort set alle mine mandlige kollegaer, som i ramme alvor oensker at aegte mig. Hoejest sansyneligt fordi jeg er skandinavier og det er lighedstegn med penge og opholdstilladelse i DK til den som jeg gifter mig med.
Saa jeg sidder her paa mit kontor ude af stand til at udrette noget som helst. En gang hver anden time sniger jeg mig ud til mit hemmelige rygested hvor ingen kan se mig og ellers bruger jeg min arbejdsdag paa at forsoege at koble mig paa internettet (kan lade sig goere en gang i mellem), laese avis og foere ligegyldige samtaler med mine kollegaer, som udretter lige saa lidt som jeg.
Indtil videre har jeg brugt rigtig meget tid paa at vente.. jeg ved aldrig rigtig hvad jeg venter paa, men jeg venter.. som min veninde (som ogsaa er voluntoer her i Lagos) siger: TIA (This Is Africa) som er et standart svar naar jeg brokker mig over hvor langsomt tingene koerer her.. lad vaere med at proeve at forstaa, lad vaere med at kaempe imod, bare accepter at det er saadan tingene er-TIA.
Meget bedre er det ikke i mit nye hejm.
Jeg ved ikke om det er Malaria som har gjordt mig saa humor-forladt, men jeg foeler at jeg er placeret i en tosse-anstalt.
Min reserve-mor her i Nigeria er en… anderledes kvinde. hun startede med at bede mig koebe en hoppeborg til hende fra DK, fordi hun ville drive forretning fra den.. interessant, jeg troede at hun jokede, men nej..
Deudover har hun forsoegt at faa mig afsat til hendes 40 aarige bror fra foeste dag jeg kom i familien- vi ville blive saadan et smukt par, mener hun.
Kvinden er MEGET religioes og kan ikke acceptere at jeg ikke deler hendes overbevisning, saa maaske vil jeg komme hjem om ni maaneder og vaere fuldstaendig hjene-vasket af hendes gude-snak, jeg kaemper for ikke at blive sindsyg.
En anden kilde til megen frustration er at der flere gange dagligt er stroemafbrydelser i hele Lagos samt at vandforsyningerne ofte stoppes. Vejsystemet ser ikke ud til nogenside at vaere blevet vedligeholdt, hvilket resulterer i daglige trafikuheld som jaevnligt koster menneskeliv. I de to uger jeg nu har vaeret her har jeg vaeret indvolveret i et trafikuheld- heldigvis uden menneskelige skade – og vaeret tilskuer til to alvorlige uheld. Som min nigerianske ven sandtnok fortalte mig, oenker man ikke at se et trafikuheld i Lagos, for ofte er det en ren massakre. Jeg har nu faaet chauffoer og bil stillet til raadelighed af ICYE for at forhindre mig i at blive indvolveret i flere uheld.. naar jeg faar overfoert billerne fra mit kamera vil jeg vise en af de busser jeg foer benyttede for at komme omkring.
Og nu til noget mere positivt: dejligt for mig, har jeg faaet mig et par rigtig gode venner her i Lagos som i aften befrier mig fra vanvidet og tager mig med i byen, i morgen skal vi paa stranden og soendag skal vi til en koncert med et anerkendt reggae-band fra Nigeria (paa mandag er der helligdag)
Saa helt haabloest er det ikke, og min laege har sagt at jeg skulle vaere helt frisk igen i starten af naeste uge, saa jeg holder humoeret oppe
De sure opstoed er hermed ovre, og naar jeg kommer hjem til DK vil jeg forhaabentligt kunne grine af systemet (eller mangel paa samme) her!

Kaere familie og venner.
Jeg beklager at jeg har vaeret saa daarlig til at kommunikere med jer siden jeg ankom til Nigeria den 15. sep.
Det er ikke fordi jeg har vaeret doven eller har glemt jer, men dels fordi jeg har vaeret plaget af malaria siden den 18. og er endnu ikke paa toppen og dels fordi jeg ikke har haft mulighed for at blive koblet paa nettet foer nu (8 ud af 10.000 nigerianere har installeret netvaerk i hjemmet), beklager!
Som tidligere beskrevet har jeg haft vanskeligheder med at faa mit visum og min arbejdstilladelse godkendt, hvilket resulterede i nogle dages forsinkelse i min ankomst. Men jeg er nu ankommet og er blevet “installeret” i en vaertsfamilie i Ikeja (udtalt Iketja), Lagos.
For at give et indtryk af hvor hektisk en rejse jeg har haft for at komme hertil, har jeg valgt at laegge min log-bog ud her..

12/9.
05.00: tager afsted til kbh for at faa mit eksmensbevis stemplet i udenrigsministeriumet (som lukker kl 12-upraktisk for folk fra fastandet)
11.50: toget er -sjovt nok- forsinket, men jeg naar lige udenrigsministeriumet tidnok til at faa mine stempler.. tror jeg! Damen fortaeller mig at jeg ikke kan naa det for denne dag, men et hystersk andfald senere har jeg mine stempler.
12.10: bliver ringet op af Andreas, fra ICYE’s internationale kontor, og faar besked paa at tage til Stokholm samme dag.
17.30: er hjemme hos mine foraeldre igen, for at faa pakket mine ting.
22.45: faldt i soevn paa sofaen og har kun ti minutter til at naa mit tog- naar ikke rigtigt at sige farvel, men droener mod banegaarden.
23.45: ankommer til Aarhus hvor gaderne er fulde af fodbodfans- faar et par tilraab med paa vejen af en gruppe hooligans – skal naa paa doegnapoteket og hente mine malaria-piller- haaber de har nok til at daekke ni maaneder.
01.50: venter paa toget til kbh- overvejer hvor daarligt timet det er at tage frem og tilbage til kbh to gange paa samme dag, da den samme gruppe hooligans kommer stoejende ned paa perronen. Jeg tager min usynlighedskappe paa, men for sent!, jeg er blevet spottet og pludselig er jeg omringet af ti stive idioter.
01.54: idioterne kom op at slaas, saa jeg ser mit snit til at liste ubemaerket bort og ind i en kupe saa langt vaek som muligt, men ak! de fik snuset sig frem til mig, og igen er jeg omringet- der roeg min planlagte nattesoevn!
03.00: har nu set fodboldfans fra deres vaerste side og er begyndt at aerge mig over at svensken ikke vandt den forpulede kamp, saa havde jeg maaske undgaaet at blive soelet ind i cultshaker (udtalt med trykket paa s’et)
04.30: typerne er staaet af toget og jeg har faaet skiftet bukser, er naaet at falde i soevn og blive vaekket igen af en snusket fyr som ville hoere “om jeg ikke lige havde en smoeg han kunne laane”
05.30: har naaet at laese to kapitler af min bog, er faldet i soevn igen med bogen over mit ansigt og vaekker migselv af min hoejlydte snorken- den koenne unge mand overfor mig tager det paent.
07.15: sidder i toget til Stokholm, overfor mig sidder den samme koenne unge mand fra foer, men er efterhaanden for traet til at forsoege at imponere ham med min charme- har ogsaa opdaget at fodboldidioterne fra tidligere ogsaa fik sjasket cultshaker ud over min jakke, som efterhaanden er begyndt at lugt kvalmende soedt. undrer mig over hvorfor man ikke kan faa en kop kaffe i det her tog.
13.40: er kommet til ambasaden nu og har faaet at vide at det eksamensbevis jeg er kommet med ikke er det de har efterspurgt- tilgengaeld vil de have mit CV og de vil have det stemplet og godkendt af udenrigsministeriumet. Nu stopper galskaben! jeg forsoeger at lade vaere med at eksplodere i hovedet paa bureaukraten og noejes med at forklare at vi maaske har forskellige opfattelser af hvad et CV er, for der hvor jeg kommer fra fgaar man ikke et hjemmebrygget CV stemplet og godkendt..
14.30: har faaet styr paa mine nerver med en spandfuld kaffe og 5 smoeger. har ringet til det internationale kontor og forklaret siuationen.
14.40: ambasaden fortaeller mig at jeg skal “komme igen i morgen” og mit visum skulle vaere klar. dette duer ikke i mine planer da jeg skal med et fly kl. 06 om morgenen den naeste dag, og dertil behoever jeg mit pas..
15.10: har belejret ambasaden- vi var ikke enige om hvornaar jeg skulle have mit visum og pas, saa jeg sidder i receptionen og naegter at gaa foer jeg har faaet hvad jeg kom efter- er efterhaanden temmelig sulten da det sidste jeg fik at spise var to baby-bites fra 7-11 i Aarhus, men maa leve med sulten da jeg er paa en vigtigere mission.
17.20: har endelig faaet mit visum og pas, ambasaden lukkede godtnok kl 16, men de gjorde en undtagelse.. vender naesen mod et hotel saa jeg kan faa en ordentlig nattesoevn.
20.00: saa skulle alt gerne vaere paa plads, havde self. problemer med at finde et ledigt hotelvaerelse, da der er en stor rockkoncert i byen i aften.
14/9
04.00: vaekkeuret ringer. har en aftale med en taxa kl 04.30, men mit tempo er noget langsommere end normalt, saa jeg naar ikke engang min morgencigaret inden chaufoeren er ankommet.
07.30:stod i koe i to timer, men det foeltes som en evighed for at komme paa flyet, igen har jeg ikke faaet min kaffe, flyet er forsinket, men ellers ingen problemer, tager en lur i flyet.
08.30: vaagner af at damen ved siden af mig prikker mig paa skulderen fordi jeg har faaet naeseblod af trykket da vi laettede, stewardessen gaar i panik fordi hun tror at det er noget alvorligt, jeg kan ikke hoere hvad hun siger da trykket har givet mig saa kraftig en hovedpine at det ringer for mine oerer- saa doev og med blod ud over det hele forsoeger jeg at forklare hende at jeg er ok.
09.00: har vaeret i Berlin lufthavn, har faaet min bagage, skiftet troeje og har saa smaat faaet hoerelsen tilbage. finder en taxa til mit hotelvaerelse i Berlin- da jeg ankommer finder jeg ud af at mit visa kort er spaerret, saa jeg kan ikke betale chauffoeren.. hotellet betaler mens jeg ringer til min bank som aabner mit kort igen (for stort forbrug paa for kort tid)
11.00:har hele dagen for mig selv, saa jeg beslutter mig for at tage ud og se paa Berlins kultur-liv.. jeg stoeder ind i en gruppe unge australiere som, ligesom mig, har et lille doegn til at oleve Berlin, saa vi beslutter os for at opleve byen sammen..
04.30: vakler ind paa mit hotelvaerelse og falder i soevn med toejet paa. det blev en smule senere end planlagt med den rundtur i Berlin. fik ikke set saa mange bygninger, men fik tilgengaeld set en masse vaertshuse. har i min braendert faaet forklaret receptionisten at jeg skal vaekkes kl 9.. ved ikke om han fattede mit fuldemands tysk.. vi faar se..
09.00: telefonen ringer meget hoejt- det er fra receptionen, de vil have mig til at staa op.. hvad rager det dem hvornaar jeg skal op? jeg har hovedpine og en smule kvalme.
10.30: har faaet morgenkaffe, pakket, badet og hat taget en taxa til lufthanen.. skal nu til Milano
13.00: flyveturen gik overraskende godt. ingen blod eller andet. mine toemmermaend har ogsaa fortaget sig saa meget at jeg kan spise morgenmad.
15.30: har forladt Milano lufthavn og er paa flyet mod Lagos. denne tur er ikke gaaet lige saa nemt som den sidste. ved opstigningen fik jeg naeseblod-igen, men heldigvis blev jeg hjulpet af en meget venlig nigerians praest.
20.00 en halv time til landing og jeg har faaet en meget interessant samtale med praesten om alt fra atomfysik til hvidloeg og tilbage til playstation-spil. han fik forklaret mig en masse nyttigt om nigerias syn paa koensroller, sekularisering, individualisme, faellesskab, religion, sex og aegteskab..
tror jeg er parat til at staa imod kulturforskellene nu

Som forventet fik jeg ikke mit visum i ordentlig tid, så jeg er hjemme i Danmark igen for en kort stund. Problemet var at den nigerianske ambasade i Stokholm behøvede mit eksamensbevis for at jeg kunne få mit visum- det havde de glemt at fortælle..

så for at få det forbandede visum er jeg i morgen nødt til at tage til København og få stemplet mit eksamensbevis som gyldigt i udenrigsministeriumet, i overmorgen tager jeg til ambasaden i Stokholm og får mit visum, fredag flyver jeg fra Stokholm til berlin og lørdag flyver jeg fra Berlin til Milano og så videre til Lagos.. Easy!

Så med mindre der skulle komme mere i vejen skulle mit næste indlæg meget gerne komme fra Lagos

Som jeg fortalte tidligere har jeg været til et forberedelsesseminar i Berlin fra lørdag til tirsdag, og er netop vendt tilbage til dk..

Seminaret var intet at råbe hurra for, men jeg fik en masse gode venner ud af det.

og så skal jeg huske at takke Eurpa-kommisionen for at have betalt for alle drikkevarerne under (og efter) seminaret… mange tak

Rigtig fint!!

jeg sidder her med koldsved da jeg har fundet ud af at min visum højst sansyneligt ikke kommer til at være ordnet til tiden, hvilket betyder at jeg er nødt til at rejse senere end planlagt.

jeg ved endnu ikke hvornår jeg kan komme afsted, men kan regne med at det bliver en uge senere end planlagt.. Rigtig fint!

Ik’ for at være selvfed men…

Nu er der ikke mange dage til jeg skal rejse, og de sidste detaljer er ved at være på plads- ja lige bortset fra at mit pas er i Sverige og jeg ikke har fået godkendt mit visum- men som jeg allerede har lært om nigerianere så tager ting den tid de nu tager, men bortset fra denne mindre detalje, så skulle der være styr på sagerne

På lørdag (den 8.) tager jeg til Berlin for at deltage i et forberedelsesseminar som har til formål at ruste mig mod de kulturelle udfordringer jeg kan møde i Nigeria.

Dette er sådan set fint nok, men jeg må erkende at jeg er en smule skuffet over programmet der mest af alt består af kaffepauser og rollespil.

Den 11/9 skal jeg flyve fra Berlin til Heathrow og så videre til Lagos Airport hvor jeg mødes med min kommende chef i DRIF.

DRIF er en organisation som beskæftiger sig med den gennerelle udviklingen i Nigeria.

Organisationen står for den tekniske support og service til NGO’ere, udervisning til videre formidling af programmer om forebyggelse af HIV/AIDS samt uddannelse af ungdomsledere som skal udbrede demokrati og ligestilling i Nigeria.

Det kan nemt komme til at lyde som “den hvide mands byrde”, men overordnet vil min rolle i DRIF blive at medvirke til at skabe et tættere bånd mellem Afrika og Europa. Jeg skal formidle metoder fra det danske demokrati, jeg skal motivere de lokale NGO’ere, jeg skal videreudvikle implimenteringsprogrammerne mod demokrati i Nigeria samt undervise unge i afholdelse af seminarer kurser mm.

Hauwa Ibrahim

Da jeg fik tilbuddet om at komme til Nigeria, var noget af det første jeg kom til at tænke på den Nigerianske sag om Amina Lawal, som blev dømt til døden ved stening fordi hun havde fået et barn uden for ægteskabet.

Sagen kom til at fylde meget i de danske medier- og i min bevidsthed, og nu har jeg fået æren af at mødes med den advokat der fik Amina frikendt: SEJT!

Advokaten hedder Hauwa Ibrahim. Hun er på mange måder en usædvanelig kvinde fordi hun er gået imod hendes religions normer og sin families ønsker.

Hendes historie er helt fantastisk og jeg kan kun beundre hende for sine bedrifter i livet.

I kender sikkert historien, men kort fortalt slap Hauwa fra et arrangeret ægteskab med en mand på alder med sin far, hun tjente selv pengene til at betale for sit studie, hun kom ud af et voldeligt ægteskab som var ved at koste hende livet tre gange og hun gjorde sig verdensberømt i en sag som stillede spørgsmålstegn ved religion/sekularisering, ligestilling, vold og tortur- Og hun vandt!.

Jeg kan derfor ikke lade være med at være en smule selvfed over at hun vil mødes med mig for at fortælle mig sin historie- og lur mig om i ikke kommer til at høre meget mere efter mit møde med denne usædvanelige kvinde.

Derudover har jeg fået en aftale men en præst fra Lagos som har fanget min opmærksomhed fordi han har en noget alternativ behandlingsform mod HIV/AIDS.

Manden har i nogle år ”helbredt” nigerianere for sygdommen med sin hånds berøring, så jeg er temmelig interesseret i at finde ud af mere om denne præst og hans utrolige evner. Dette møde kommer i selvfølgelig også til at læse meget mere om senere.