Rasmus modsat

Nigeria bestaar af 50 procent muslimer og godt 40 procent kristne. Paa trods af at befolkningen har formaaet at inddele sig geografisk efter deres religion (muslimer i nord, kristne i syd), er der stadig en religioes magtkamp koerende mellem de kristne og muslimerne, saagar indenfor kristendommen kaempes der for at vaerge flest mulige medlemmer.
Religions-konkurrencen har dannet et bybillede overklistret med religioese budskaber og trusler om alverdens ondskab medmindre man stoetter netop denne kirke (det kan vaere hyldelster til Jesus eller Jehova mf.)
Naar man taender for radioen hoerer man ikke de velkendte reklamer for produkter som man ikke vidste at man ikke kunne leve foruden, men reklamer for den kirke man noedvendigvis skal vaere tilknyttet for at vaere en god Kristen.
Da kirken ikke bliver financieret af staten som herhjemme er den afhaengig af at man paa gammeldags maner spytter i kirkeboessen naar den gaar rundt- saa jo flere mennesker i kirken desto flere Naira I kassen.
Jeg vil tillade mig at sige at nigerianerne er fanatiske med deres religion, som spiller en vaesenlig rolle i alle dele af samfundet, og som atheist er det svaert for mig at udholde de konstante praediker jeg udsaettes for af folk som tror at de kan omvende mig.
Selvom at de fleste tilkendegiver at de respekterer at jeg har min overbevisning og ikke oensker at blive paatvunget andres, er den oftest forekommende afslutningsbemaerkning at, man ikke oensker at tvinge mig til at vaere Kristen, men at jeg blot skal moede jesus foer jeg kan afvise religionen.
Jeg kan hilse og sige at en bemaerkning som at Jesus doede for 2000 aar siden, ikke falder i god jord her.
Som en del af min intergration er det god skik at jeg deltager i hjemmets aftenboenner, for det meste formaar jeg at snige mig udeom disse, men det haender at jeg maa se mig overmandet og mismodigt maa staa skoleret overfor disse, for mig, meningsloese ritualer.
Jeg vil ikke betegne mig selv som anti-autoritaer, men jeg kaemper konstant mod et system som er gennemsyret af meningsloese regler og ritualer, og for ikke at miste besindelsen har jeg udviklet et usynligt reaktionaert forsvar. Dette goer sig f.eks. gaeldende under aftenboennerne hvor min vaertsfamilie med stor glaede lader mig foere ordet paa dansk. Under disse danske boenner plejer jeg detaljeret at beskrive al den danske mad jeg savner og laenges efter og indimellem tilfoejer jeg et amen eller hallelujah for at tilfredsstille familien.
Nigeria har, som alle lande, nogle maerkvaerdige regler, som at man ikke maa floejte efter moerkets frembrud- dette er blevet gjordt mig forbudt- da man derved hidkalder det onde (Uhhh). Og i min protest mod meningsloese regler “glemmer” jeg ofte dette og nyder at floejte muntert og hoejlydt spankulerende gennem dagligstuen, og blot at se maaden hvorpaa min vaertsmor skaerer taender og vraenger ansigt er nok til at loefte mit humoer vaesentligt i et par timer, en saadan handling er som regl afsluttet men en ligegyldig bemaerkning som “Ups, I forgot”.
Hvis jeg virkelig er i hopla kan jeg bruge timer paa at skraale de sange jeg kan paa dansk som indeholder flest bandeord og har de mest sjofle tekster, og jeg griner indvendigt naar jeg hoerer boernene forsoege at synge efter paa mine danske tekster. Jeg er gaaet saa vidt til at give min vaertsmor oegenavnet “Bussemand” – hun tror det betyder Yndig, og boernene kalder hende lejlighedsvis ved hendes nye danske navn.
Denne overmaade ukultiverede ageren giver mig de smaa glaeder og jeg kan sidde for mig selv og fnise som et lille barn af mine narrestreger.
Da jeg kom hjem fra arbejde en dag fandt jeg en udgave af biblen paa min seng og Bussemandens kusine kom ind og tilkendegav at hun ville laane mig biblen saa jeg kunne vaere forberedt til naar jeg ville moede Jesus- I en munter tone fortalte jeg hende, som en “apropos biblen”, om hvordan en af mine venner benyttede siderne i biblen som erstatning for joint-papir naar han loeb toer fordi papiret havde den helt perfekte tykkelse.
Dette er maaske at gaa over stregen med mine blasfemiske tendenser, men jeg har erfaret at det er den type metoder jeg er noedt til at anvende hvis jeg vil opnaa at de forstaa mine pointer.
Og I aften vil jeg fortaelle ungerne om den gudsforladte Ronja-roeverdatter paa trods af at Bussemanden har sagt at jeg korruperer deres sarte sjaele derved. HaeHaeHae.