Sygeplejesker og deres manerer

Det har vaeret en travl maaned i Nigeria.

 

Jeg afholdt mit foerste seminar i sidste uge fra tirsdag til torsdag.

Seminaret gik superlativt godt og den succes skal uden tvivl gentages.

Semnaret var mit foerste projekt, saa jeg havde forventet at alverdens ting ville gaa galt, men til min store overraskelse gik det smertefrit.

Seminaret var for nigerianske sygeplejesker med behov for traening i retorik og anvendelse af pc.

Der var 50 midaldrende kvindelige deltagere paa kurset, saa den stoerste udfordring for en 20 aarig hvid kvinde er, at holde disse hoens fra at bruge deres tid paa at sladre med hinanden under foredragene.

Derudover er det et alment problem med nigerianere at de ikke slukker eller saetter deres mobiltelefoner paa lydloes under foredrag, moeder mv. men derimod kigger paa mobilen i 20 sekunders tid mens de overvejer om de oensker at svare, godkender opkaldet uden at forlade selskabet, og begynder hoejlydt at foere samtale.

Nigerianere er et stolt folkefaerd saa den fornaermelse det er for en 20 aaring hvid kvinde at blive afbrudt paa saadan en uforskammet maade, overgaaes af den fornaermelse det er for en 50 aarig at blive bedt om at forlade selskabet mens hun taler I telefon… af en 20 aarig.

Men problemer er til for at blive loest og ‘If you can’t fight them, join them”, saa ved at faa en ven til at ringe til mig en gang hver femte minut uden at slaa min mobil paa lydloes gennemgik jeg et to timers oplaeg om god opfoersel som oplaegsholder og evnen til at holde kursisternes koncentration. Efter det stunt var problemet ude af verden (og ja, de fik noget ud af oplaeget paa trods af mine opkald).

Ud over det pres der har ligget paa mine skuldre mht seminaret har jeg faaet den tvivlsomme aere af en forfremmelse til “stedfortraeder” for min chef som for tiden ikke er i Lagos. Saa jeg har den sidste maaned skulle deltage i utallige maerkvaerdige moeder som jeg absolute ingen kvalifikationer har til at deltage i.

Og her opstaar endnu et kultur problem, for mange nigerianere har ikke noget realistisk begreb om tid. Det er accaptabelt at dugge op en time for sent til et moede, det er acceptabelt at indkalde til et moede men en halv dags varsel, og det er acceptabelt at aflyse et moede naar alle er kommet.

Disse problemer skal foejes til dem med “snik-snak” og mobiltelefoni.

Men paa trods af de mange finurligheder er jeg overordnet tilfreds med mit job.. nej jeg elsker det!

 

Mit forhold til vaertsfamilien har ikke forbedret sig siden sidst jeg fortalte om dem.

For ca. to uger siden blev tjenestepigen alvorligt syg af malaria og var ved at doe i huset af infektionen. Men da en tjenestepige som tjener 3000 naira om maaneden (under 150 dkk), ikke har raad til at betale for et hospitalsophold og min vaertsfamilie ikke har sympatien til at betale for hendes behandling er der ikke meget andet at goere end at lade det “vaere op til gud at bestemme om hun skal doe eller leve” som det blev udtrykt af min vaertsmor.

Heldigvis endte denne historie lykkeligt (tror jeg) for jeg fik ringet til pigens foraeldre og de hentede hende, og et par dage senere fik jeg et opkald fra moderen.. tror at hun sagde noget i stil med “tak for hjaelpen” (mange er ikke i stand til at tale engelsk, saa de taler pigeon-english som er en anelse svaert at forstaa for en europaeer).

Jeg har dog ikke set pigen siden og hun er ikke laengere ansat hos min familie, saa jeg beder til at opkaldet ikke var en invitation til hendes begravelse.

 Efter at tjenestepigen er ude af huset har jeg, som en god nigeriansk pige nu skal, overtaget mange af hendes daglige pligter… eller dvs. jeg kan ikke rigtig finde ud af at opfoere mig som en god nigeriansk pige, saa min “familie” er begyndt at behandle mig som “den foerst foedte soen” saa jeg har ikke andre pligter end at soerge for at holde min sti ren. Jeg har forsoegt mig med rengoering og madlavning men det synes ikke rigtig at virke for mig og jeg tror jeg er til mere besvaer end gavn, saa de har opgivet at forsoege at goere mig til en paen pige. Og nu er det jo ogsaa saadan at jeg ryger, drikker og haenger ud med drenge saa der er ikke meget paen nigeriansk pige over mig.   Og med hensyn til de rygter i maaske har hoert om mine vilde weekender, vil jeg gerne sige at det er alt sammen loegn. Mor, du skal ikke tro paa det. Mine weekender bruger jeg paa at lege med boernene, spille skak med min vaertsfar og gaa i kirke. 

TIA