Hardship

For pokker hvor er der sket meget siden sidst jeg skrev herinde.

Mit arbejde går meget langsomt da jeg stadig fungerer som stedfortræder for min chef.

Jeg er gået igang med et nyt projekt for gymnasieelever i Lagos som omhandler iværksætteri.

Jeg vil ikke gå for meget i detaljer med projektet men overordnet går det ud på at elever med erhvervsøkonomi skal starte en fiktiv virksomhed og gennemgå alle de processer som iværksættere fra ”det virkelige liv” gennemgår.

Onde tunger vil påstå at det er for stor en mundfuld til at jeg kan gabe over den, men jeg har fået mig et stabilt netværk både her i Nigeria og i det store udland som støtter mig økonomisk og erfaringsmæssigt.

Jeg har fået tilbuddet om at komme tilbage til Nigeria når min praktikperiode er ovre og blive fastansat i organisationen, men jeg har pænt takket nej til tilbuddet da jeg ser det som en fordel for mig at få en uddannelse, og for at være ærlig er Nigeria et dejligt land at være i, men det jeg elsker mest ved Nigeria er at jeg ikke er her for evigt.

Den nigerianske sløvhed, korruption, trafik, forurening og moral (der er helt sikkert mere jeg kan påpege, men lad det nu blot blive ved disse) er ved at give mig mavesår- hov, det har det allerede gjordt! Og findes der noget værre for en 20 årig uden den midste ansvarsfølelse for sit eget velbefindende at måtte ændre sin livsstil radikalt på grund af en lidelse som i reglen burde ramme midaldrende, stressede børshajer i toppositioner med ustabile teenagedøtre? Nej! Jeg har været tvunget til at kvitte smøgerne, sætte flasken på hylden og vinke farvel til min daglige spand koffein og det er ikke let! Tilgengæld kan jeg oplyse jer om at det kan være en erfaring værd at være den eneste i selskabet som er ædru og i stand til huske aftenens forløb, specielt for de med sans for afpresning.

 

Jeg var en tur hjemme i Danmark og fejre julen og nytåret i tre ugers tid, så jeg kom tilbage til Nigeria med forkølelse -og en forpustet lever (før mavesåret begyndte at styre mit liv) og vil i den forbindelse takke alle jeg fik set for en fantastisk juleferie.

Og nu vil jeg med et sadistiske grin over jeres misundelse (nyder i regnen og depressionen i det kolde nord?) fortælle om min fritid siden jeg kom tilbage.

Jeg var i sidste weekend på en motorcykel tur ud til et reservat ca 100 km uden for Lagos. Vi lejede et par hytter og fiskede, grillede, badede og i det hele taget nød en tiltrængt mini-ferie. Derudover har jeg stået på vandski, lærd at køre på motorcykel, set samtlige afnit af Dexter (hvilket absout er værd at bruge en weekend på!), været på menneske auktion (noget med at betale for en date med kendte nigerianere for velgørende formål), tømt minibaren og smadret et hotelværelse med tøserne, vundet over en flok tykke sydafrikanske mænd i club100 (100 shot på 100 min uden at man må forlade sin plads). Den opmærksomme læser vil bemærke at jeg ikke har været helt god til at overholde det med alkohol-stop (mens jeg har skrevet dette har jeg drukket en kande kaffe og røget tre smøger) men jeg er i det mindste på nedtrapning og jeg har et arbejde at passe så der er ikke tid til at ligge i sengen med abstinenser, og pinen fra mavesåret kan jeg delvis ignorere med smertestillende.

 

En anden pine, som jeg ikke kan fjerne med smertestillende, er min værtsfamilie- Det evigt tilbagevendende emne- nye lavmål er nået! Jeg vendte tilbage fra Danmark til en positiv overraskelse, jeg havde fået en blæser til at køle mig ned i de varme nætter.. men men.. snydt! To dage måtte jeg beholde den så blev den taget fra mig som straf for at være for flabet. Hvordan kan det være muligt? Tilgengæld har jeg fået installeret noget andet i mit soveværelse- vores tjenestepige, og ja jeg har forsøgt, men at være flabet får ikke min værtsmor til fjerne hende. Derudover har jeg fundet ud af at vores kok gennem en længere periode har stjålet penge fra mig (længere dedektivarbejde + jeg har på fornemmeren at jeg ville egne mig godt som en af vagterne i guantanamo med mine evner til at få oplysninger ud af folk) så nu har jeg lavet en aftale med hende om at hun vasker mit tøj under resten af mit ophold- alternativet hun fik, var at jeg fortalte min værtsmor om situationen og kokken ville komme i større vanskeligheder. Jeg kan ikke for alvor være gal på pigebarnet da det ligger i den nigerianske kultur at alt som ikke er låst væk er til deling. Denne aftale jeg har indgået med hende er dog et fedt da jeg flytter fra familen i midten af febuar. Jeg har omsider fået nok af at være hos dem og en ny værtsfamile er fundet til mig-krydser fingre for at det denne gang bliver en større succes.

TIA