Frøken Lykke på nye(gamle) eventyr

Rygterne spreder sig i det danske land “Signe Lykke rejser igen til Afrika” og det er nu også ganske rigtigt.

Jeg blev ringet op en lørdag nat af en (beruset) ven fra fortiden som havde hørt at nu daffer jeg afsted igen, ja (og skål) det gør jeg. Helt præcis hvornår, ved jeg ikke.. nu skal jeg lige se om mit typiske held med ambassader gentager sig før jeg betaler en flybillet. Men planen er at jeg tager afsted i slutningen af denne måned og destinationen er Nigeria og derefter Sydafrika

Jeg savner bare afsindig meget det nigerianske genbrugssystem med at vaske mig fra en spand med koldt vand og derefter benytte vandet til at vaske mit tøj i hånden for derefter at bruge det samme vand til at skylle ud i toilettet. Og jeg savner min månedlige diarré og dosis tropesygdomme.

Eller nej, det er faktisk ikke helt derfor jeg tager afsted igen. Jeg var på arbejde en dag hvor en person spurgte mig om det ikke bare var helt fantastisk at arbejde i en så hyggelig butik og få lov til at spise lige så mange is som det behager mig. Og jo, det kunne da være dejligt, men jeg kan ikke lide is. Som jeg forklarede damen er det dødens pølse at gå fra en position i Vestafrika hvor jeg havde et stort ansvarsområde, konstant blev sat på prøve i mine evner, og over til at stå i en butik til en pinelig lav løn og sælge noget så trivielt som is. (jeg gentager: dødens pølse).

Jeg tager afsted igen fordi jeg savner noget meningsfyldt i min hverdag. Jeg synes at det er ærgerligt at jeg ikke kan udnytte de erfaringer jeg har fået i Nigeria her i Danmark. Jeg synes at jeg har en masse værdi at tilbyde arbejdspladser og jeg har kæmpet længe for at finde et job hvor jeg kunne udnytte denne erfaring, men det jeg har mødt indtil nu er afslag efter afslag fordi jeg ikke har en universitetsgrad at lægge ved. Jeg forstår nu den bitterhed mange ufaglærde bærer rundt på fordi man ikke er meget værd hvis man ikke har et stempel på sin viden. Jeg er nu en af disse bitre proletarer.

Jeg er nu igang med at tage enkeltfag på fjernstudie for at kvalificere mig til universitetet. Først nu er det gået op for mig (kald det ugdommens sløvsind) at det er svært at finde steder som vil optage en hvis man ikke har matematiske evner (selv på humaniora… bevars).

Nå, men, den korte af den lange historie er at nu tager jeg afsted igen, denne gang under andre forhold men af samme årsager. Jeg vil udfordres og jeg vil gøre gavn, disse krav kan jeg få opfyldt i Lagos.  Nu bruger jeg kun min tid på selviske handlinger som at tjene penge, gnave i matematikbøger og belaste min familie. Men så fik jeg idéen at med mit dårlige helbred og held kan jeg sagtens tære på familien selvom at jeg er i Afrika og fordi jeg er på fjernstudie kan jeg sagtens læse derfra og tjene penge derfra, og samtidig kan jeg genoptage mit erhverv som jordens frelser og godhedens discipel.

Nåh, ja, og så har jeg jo en ven dernede som jeg går rundt og savner.

Vær venlig at følge med på min blog.