Frøken Lykke på nye(gamle) eventyr

Rygterne spreder sig i det danske land “Signe Lykke rejser igen til Afrika” og det er nu også ganske rigtigt.

Jeg blev ringet op en lørdag nat af en (beruset) ven fra fortiden som havde hørt at nu daffer jeg afsted igen, ja (og skål) det gør jeg. Helt præcis hvornår, ved jeg ikke.. nu skal jeg lige se om mit typiske held med ambassader gentager sig før jeg betaler en flybillet. Men planen er at jeg tager afsted i slutningen af denne måned og destinationen er Nigeria og derefter Sydafrika

Jeg savner bare afsindig meget det nigerianske genbrugssystem med at vaske mig fra en spand med koldt vand og derefter benytte vandet til at vaske mit tøj i hånden for derefter at bruge det samme vand til at skylle ud i toilettet. Og jeg savner min månedlige diarré og dosis tropesygdomme.

Eller nej, det er faktisk ikke helt derfor jeg tager afsted igen. Jeg var på arbejde en dag hvor en person spurgte mig om det ikke bare var helt fantastisk at arbejde i en så hyggelig butik og få lov til at spise lige så mange is som det behager mig. Og jo, det kunne da være dejligt, men jeg kan ikke lide is. Som jeg forklarede damen er det dødens pølse at gå fra en position i Vestafrika hvor jeg havde et stort ansvarsområde, konstant blev sat på prøve i mine evner, og over til at stå i en butik til en pinelig lav løn og sælge noget så trivielt som is. (jeg gentager: dødens pølse).

Jeg tager afsted igen fordi jeg savner noget meningsfyldt i min hverdag. Jeg synes at det er ærgerligt at jeg ikke kan udnytte de erfaringer jeg har fået i Nigeria her i Danmark. Jeg synes at jeg har en masse værdi at tilbyde arbejdspladser og jeg har kæmpet længe for at finde et job hvor jeg kunne udnytte denne erfaring, men det jeg har mødt indtil nu er afslag efter afslag fordi jeg ikke har en universitetsgrad at lægge ved. Jeg forstår nu den bitterhed mange ufaglærde bærer rundt på fordi man ikke er meget værd hvis man ikke har et stempel på sin viden. Jeg er nu en af disse bitre proletarer.

Jeg er nu igang med at tage enkeltfag på fjernstudie for at kvalificere mig til universitetet. Først nu er det gået op for mig (kald det ugdommens sløvsind) at det er svært at finde steder som vil optage en hvis man ikke har matematiske evner (selv på humaniora… bevars).

Nå, men, den korte af den lange historie er at nu tager jeg afsted igen, denne gang under andre forhold men af samme årsager. Jeg vil udfordres og jeg vil gøre gavn, disse krav kan jeg få opfyldt i Lagos.  Nu bruger jeg kun min tid på selviske handlinger som at tjene penge, gnave i matematikbøger og belaste min familie. Men så fik jeg idéen at med mit dårlige helbred og held kan jeg sagtens tære på familien selvom at jeg er i Afrika og fordi jeg er på fjernstudie kan jeg sagtens læse derfra og tjene penge derfra, og samtidig kan jeg genoptage mit erhverv som jordens frelser og godhedens discipel.

Nåh, ja, og så har jeg jo en ven dernede som jeg går rundt og savner.

Vær venlig at følge med på min blog.

Kaere familie og venner.
Jeg beklager at jeg har vaeret saa daarlig til at kommunikere med jer siden jeg ankom til Nigeria den 15. sep.
Det er ikke fordi jeg har vaeret doven eller har glemt jer, men dels fordi jeg har vaeret plaget af malaria siden den 18. og er endnu ikke paa toppen og dels fordi jeg ikke har haft mulighed for at blive koblet paa nettet foer nu (8 ud af 10.000 nigerianere har installeret netvaerk i hjemmet), beklager!
Som tidligere beskrevet har jeg haft vanskeligheder med at faa mit visum og min arbejdstilladelse godkendt, hvilket resulterede i nogle dages forsinkelse i min ankomst. Men jeg er nu ankommet og er blevet “installeret” i en vaertsfamilie i Ikeja (udtalt Iketja), Lagos.
For at give et indtryk af hvor hektisk en rejse jeg har haft for at komme hertil, har jeg valgt at laegge min log-bog ud her..

12/9.
05.00: tager afsted til kbh for at faa mit eksmensbevis stemplet i udenrigsministeriumet (som lukker kl 12-upraktisk for folk fra fastandet)
11.50: toget er -sjovt nok- forsinket, men jeg naar lige udenrigsministeriumet tidnok til at faa mine stempler.. tror jeg! Damen fortaeller mig at jeg ikke kan naa det for denne dag, men et hystersk andfald senere har jeg mine stempler.
12.10: bliver ringet op af Andreas, fra ICYE’s internationale kontor, og faar besked paa at tage til Stokholm samme dag.
17.30: er hjemme hos mine foraeldre igen, for at faa pakket mine ting.
22.45: faldt i soevn paa sofaen og har kun ti minutter til at naa mit tog- naar ikke rigtigt at sige farvel, men droener mod banegaarden.
23.45: ankommer til Aarhus hvor gaderne er fulde af fodbodfans- faar et par tilraab med paa vejen af en gruppe hooligans – skal naa paa doegnapoteket og hente mine malaria-piller- haaber de har nok til at daekke ni maaneder.
01.50: venter paa toget til kbh- overvejer hvor daarligt timet det er at tage frem og tilbage til kbh to gange paa samme dag, da den samme gruppe hooligans kommer stoejende ned paa perronen. Jeg tager min usynlighedskappe paa, men for sent!, jeg er blevet spottet og pludselig er jeg omringet af ti stive idioter.
01.54: idioterne kom op at slaas, saa jeg ser mit snit til at liste ubemaerket bort og ind i en kupe saa langt vaek som muligt, men ak! de fik snuset sig frem til mig, og igen er jeg omringet- der roeg min planlagte nattesoevn!
03.00: har nu set fodboldfans fra deres vaerste side og er begyndt at aerge mig over at svensken ikke vandt den forpulede kamp, saa havde jeg maaske undgaaet at blive soelet ind i cultshaker (udtalt med trykket paa s’et)
04.30: typerne er staaet af toget og jeg har faaet skiftet bukser, er naaet at falde i soevn og blive vaekket igen af en snusket fyr som ville hoere “om jeg ikke lige havde en smoeg han kunne laane”
05.30: har naaet at laese to kapitler af min bog, er faldet i soevn igen med bogen over mit ansigt og vaekker migselv af min hoejlydte snorken- den koenne unge mand overfor mig tager det paent.
07.15: sidder i toget til Stokholm, overfor mig sidder den samme koenne unge mand fra foer, men er efterhaanden for traet til at forsoege at imponere ham med min charme- har ogsaa opdaget at fodboldidioterne fra tidligere ogsaa fik sjasket cultshaker ud over min jakke, som efterhaanden er begyndt at lugt kvalmende soedt. undrer mig over hvorfor man ikke kan faa en kop kaffe i det her tog.
13.40: er kommet til ambasaden nu og har faaet at vide at det eksamensbevis jeg er kommet med ikke er det de har efterspurgt- tilgengaeld vil de have mit CV og de vil have det stemplet og godkendt af udenrigsministeriumet. Nu stopper galskaben! jeg forsoeger at lade vaere med at eksplodere i hovedet paa bureaukraten og noejes med at forklare at vi maaske har forskellige opfattelser af hvad et CV er, for der hvor jeg kommer fra fgaar man ikke et hjemmebrygget CV stemplet og godkendt..
14.30: har faaet styr paa mine nerver med en spandfuld kaffe og 5 smoeger. har ringet til det internationale kontor og forklaret siuationen.
14.40: ambasaden fortaeller mig at jeg skal “komme igen i morgen” og mit visum skulle vaere klar. dette duer ikke i mine planer da jeg skal med et fly kl. 06 om morgenen den naeste dag, og dertil behoever jeg mit pas..
15.10: har belejret ambasaden- vi var ikke enige om hvornaar jeg skulle have mit visum og pas, saa jeg sidder i receptionen og naegter at gaa foer jeg har faaet hvad jeg kom efter- er efterhaanden temmelig sulten da det sidste jeg fik at spise var to baby-bites fra 7-11 i Aarhus, men maa leve med sulten da jeg er paa en vigtigere mission.
17.20: har endelig faaet mit visum og pas, ambasaden lukkede godtnok kl 16, men de gjorde en undtagelse.. vender naesen mod et hotel saa jeg kan faa en ordentlig nattesoevn.
20.00: saa skulle alt gerne vaere paa plads, havde self. problemer med at finde et ledigt hotelvaerelse, da der er en stor rockkoncert i byen i aften.
14/9
04.00: vaekkeuret ringer. har en aftale med en taxa kl 04.30, men mit tempo er noget langsommere end normalt, saa jeg naar ikke engang min morgencigaret inden chaufoeren er ankommet.
07.30:stod i koe i to timer, men det foeltes som en evighed for at komme paa flyet, igen har jeg ikke faaet min kaffe, flyet er forsinket, men ellers ingen problemer, tager en lur i flyet.
08.30: vaagner af at damen ved siden af mig prikker mig paa skulderen fordi jeg har faaet naeseblod af trykket da vi laettede, stewardessen gaar i panik fordi hun tror at det er noget alvorligt, jeg kan ikke hoere hvad hun siger da trykket har givet mig saa kraftig en hovedpine at det ringer for mine oerer- saa doev og med blod ud over det hele forsoeger jeg at forklare hende at jeg er ok.
09.00: har vaeret i Berlin lufthavn, har faaet min bagage, skiftet troeje og har saa smaat faaet hoerelsen tilbage. finder en taxa til mit hotelvaerelse i Berlin- da jeg ankommer finder jeg ud af at mit visa kort er spaerret, saa jeg kan ikke betale chauffoeren.. hotellet betaler mens jeg ringer til min bank som aabner mit kort igen (for stort forbrug paa for kort tid)
11.00:har hele dagen for mig selv, saa jeg beslutter mig for at tage ud og se paa Berlins kultur-liv.. jeg stoeder ind i en gruppe unge australiere som, ligesom mig, har et lille doegn til at oleve Berlin, saa vi beslutter os for at opleve byen sammen..
04.30: vakler ind paa mit hotelvaerelse og falder i soevn med toejet paa. det blev en smule senere end planlagt med den rundtur i Berlin. fik ikke set saa mange bygninger, men fik tilgengaeld set en masse vaertshuse. har i min braendert faaet forklaret receptionisten at jeg skal vaekkes kl 9.. ved ikke om han fattede mit fuldemands tysk.. vi faar se..
09.00: telefonen ringer meget hoejt- det er fra receptionen, de vil have mig til at staa op.. hvad rager det dem hvornaar jeg skal op? jeg har hovedpine og en smule kvalme.
10.30: har faaet morgenkaffe, pakket, badet og hat taget en taxa til lufthanen.. skal nu til Milano
13.00: flyveturen gik overraskende godt. ingen blod eller andet. mine toemmermaend har ogsaa fortaget sig saa meget at jeg kan spise morgenmad.
15.30: har forladt Milano lufthavn og er paa flyet mod Lagos. denne tur er ikke gaaet lige saa nemt som den sidste. ved opstigningen fik jeg naeseblod-igen, men heldigvis blev jeg hjulpet af en meget venlig nigerians praest.
20.00 en halv time til landing og jeg har faaet en meget interessant samtale med praesten om alt fra atomfysik til hvidloeg og tilbage til playstation-spil. han fik forklaret mig en masse nyttigt om nigerias syn paa koensroller, sekularisering, individualisme, faellesskab, religion, sex og aegteskab..
tror jeg er parat til at staa imod kulturforskellene nu

Som forventet fik jeg ikke mit visum i ordentlig tid, så jeg er hjemme i Danmark igen for en kort stund. Problemet var at den nigerianske ambasade i Stokholm behøvede mit eksamensbevis for at jeg kunne få mit visum- det havde de glemt at fortælle..

så for at få det forbandede visum er jeg i morgen nødt til at tage til København og få stemplet mit eksamensbevis som gyldigt i udenrigsministeriumet, i overmorgen tager jeg til ambasaden i Stokholm og får mit visum, fredag flyver jeg fra Stokholm til berlin og lørdag flyver jeg fra Berlin til Milano og så videre til Lagos.. Easy!

Så med mindre der skulle komme mere i vejen skulle mit næste indlæg meget gerne komme fra Lagos

Som jeg fortalte tidligere har jeg været til et forberedelsesseminar i Berlin fra lørdag til tirsdag, og er netop vendt tilbage til dk..

Seminaret var intet at råbe hurra for, men jeg fik en masse gode venner ud af det.

og så skal jeg huske at takke Eurpa-kommisionen for at have betalt for alle drikkevarerne under (og efter) seminaret… mange tak

Rigtig fint!!

jeg sidder her med koldsved da jeg har fundet ud af at min visum højst sansyneligt ikke kommer til at være ordnet til tiden, hvilket betyder at jeg er nødt til at rejse senere end planlagt.

jeg ved endnu ikke hvornår jeg kan komme afsted, men kan regne med at det bliver en uge senere end planlagt.. Rigtig fint!

Ik’ for at være selvfed men…

Nu er der ikke mange dage til jeg skal rejse, og de sidste detaljer er ved at være på plads- ja lige bortset fra at mit pas er i Sverige og jeg ikke har fået godkendt mit visum- men som jeg allerede har lært om nigerianere så tager ting den tid de nu tager, men bortset fra denne mindre detalje, så skulle der være styr på sagerne

På lørdag (den 8.) tager jeg til Berlin for at deltage i et forberedelsesseminar som har til formål at ruste mig mod de kulturelle udfordringer jeg kan møde i Nigeria.

Dette er sådan set fint nok, men jeg må erkende at jeg er en smule skuffet over programmet der mest af alt består af kaffepauser og rollespil.

Den 11/9 skal jeg flyve fra Berlin til Heathrow og så videre til Lagos Airport hvor jeg mødes med min kommende chef i DRIF.

DRIF er en organisation som beskæftiger sig med den gennerelle udviklingen i Nigeria.

Organisationen står for den tekniske support og service til NGO’ere, udervisning til videre formidling af programmer om forebyggelse af HIV/AIDS samt uddannelse af ungdomsledere som skal udbrede demokrati og ligestilling i Nigeria.

Det kan nemt komme til at lyde som “den hvide mands byrde”, men overordnet vil min rolle i DRIF blive at medvirke til at skabe et tættere bånd mellem Afrika og Europa. Jeg skal formidle metoder fra det danske demokrati, jeg skal motivere de lokale NGO’ere, jeg skal videreudvikle implimenteringsprogrammerne mod demokrati i Nigeria samt undervise unge i afholdelse af seminarer kurser mm.

Hauwa Ibrahim

Da jeg fik tilbuddet om at komme til Nigeria, var noget af det første jeg kom til at tænke på den Nigerianske sag om Amina Lawal, som blev dømt til døden ved stening fordi hun havde fået et barn uden for ægteskabet.

Sagen kom til at fylde meget i de danske medier- og i min bevidsthed, og nu har jeg fået æren af at mødes med den advokat der fik Amina frikendt: SEJT!

Advokaten hedder Hauwa Ibrahim. Hun er på mange måder en usædvanelig kvinde fordi hun er gået imod hendes religions normer og sin families ønsker.

Hendes historie er helt fantastisk og jeg kan kun beundre hende for sine bedrifter i livet.

I kender sikkert historien, men kort fortalt slap Hauwa fra et arrangeret ægteskab med en mand på alder med sin far, hun tjente selv pengene til at betale for sit studie, hun kom ud af et voldeligt ægteskab som var ved at koste hende livet tre gange og hun gjorde sig verdensberømt i en sag som stillede spørgsmålstegn ved religion/sekularisering, ligestilling, vold og tortur- Og hun vandt!.

Jeg kan derfor ikke lade være med at være en smule selvfed over at hun vil mødes med mig for at fortælle mig sin historie- og lur mig om i ikke kommer til at høre meget mere efter mit møde med denne usædvanelige kvinde.

Derudover har jeg fået en aftale men en præst fra Lagos som har fanget min opmærksomhed fordi han har en noget alternativ behandlingsform mod HIV/AIDS.

Manden har i nogle år ”helbredt” nigerianere for sygdommen med sin hånds berøring, så jeg er temmelig interesseret i at finde ud af mere om denne præst og hans utrolige evner. Dette møde kommer i selvfølgelig også til at læse meget mere om senere.

For der er langt fra Ramten Skov til Nigeria

Så er jeg blevet student, og en ny æra af mit liv er begyndt!

Den 8. september rejser jeg til Lagos i Nigeria, hvor jeg har fået en enestående mulighed for at medvirke i demokratiudviklingen i landet.

Størstedelen af Nigerias rigdom og økonomiske aktiviteter er centreret i Lagos, det er derfor også naturligt at levestandarterne er højere i lagos end i resten af Nigeria- til min store glæde forsynet med rindende vand og moderne toiletter- som et af de eneste steder i Nigeria.

Men med den øgede rigdom følger også en ekstrem tilflytning til byen, ikke blot fra andre dele af Nigeria men fra hele Afrika – folk flytter til med et håb om at realisere deres version af “The Amerian dream”.

sådan går det desværre ikke for størstedelen af indbyggerne. Lagos er en ekstremt polariseret by med få mennesker med rigtig mange penge og mange mennesker uden. dertil følger masiv kriminalitet og korruption.

Lagos lider i høj grad under manglende regeringsansvar- med 17 mio. indbyggere har regeringen ikke magtet opgaven at skabe en ordentlig infrastruktur eller institutionsmiljø.

med dette i baghovedet er det med en klump i halsen at jeg pakker mit “habengut” og vender næsen mod Lagos Airport

“Lagos airport? In a word, don’t,” Lonely Planet Bluelist over destinationer man for alt i verden bør undgå”