Go Nigeria
Mens jeg stadig var bosat i Nigeria lagde jeg en opfordring ud på min blog om at lytte til den aldeles fremragende sagerinde ASA [Asha]. Der er også en youtube video herinde med hendes største hit, som nu også spilles i de danske radioer (hvilket gør den Nigerianske pige i mig utrolig stolt).
Og nu er der kommet et nyt skud på stammen af dygtige nigerianske musikanter. Denne kvinde som jeg har lagt et link til er bosat i Berlin men er oprindeligt fra Nigeria. Hvis i går via linket (kunne ikke få videoen til at virke direkte fra min blog) vil i kunne ane Lagos- som byen ser ud- i baggrunden. Det nummer jeg sender her er blot et af mange gode numre fra hende, men er nok det i genkender fra p3 og som er fantastisk til at skråle med på.
god fornøjelse (og hold hende in mente til det næste CD køb)
The African Queen

Og her ser i saa skattekortet
Paa torsdag tager jeg ud paa et stoerre eventyr:
Ca. en times koersel uden for Lagos kan man finde resterne af en grav tilhoerende Bilikisu Sungbu i det tusind aar gamle kongerige Sungbo’s Eredo (Eredo= Grav). Sungbo’s Eredo blev opdaget i 1994, hvilket er temmelig sent taget i betragtning at kongeriget er tredive gange stoerre end Manhattan.
Det siges at byggestilen i nutidens nigerianske arkitektur stammer fra det stil der blev anvendt i Sungbo’s Eredo. Det er det bedst vedligeholdte eksempel der er fundet paa tusinde aar gamle bygninger i Nigeria og det meste af Vest afrika.
Arkitekturen er storslaaende da bygningerne stadig er staaende efter tusinde aar mangel paa vedligeholdelse midt i den sumpede jungle. Bygningerne er ny overgroede med traeer og mos, men skulle stadig vaere tydelige at se.
Fundet af Sungbo’s Eredo betragtes paa ligefod med fundet af pyramiderne i Egypten og endda med den store mur i Kina.
Man mener at Sungbo’s Eredo blev bygget til Bilikisu Sungbo, en rig, barnloes enke som oenskede monumentet i hendes kongerige.
Lokale legender hentyder at Sungbo var selve Dronningen af Sheba- som optraeder baade i Biblen og i Koranen som Solomon’s kone og hersker over Ethiopien. Nu skulle Dronningen af Sheba vaere ca. 3000 aar gammel, saa der er en lille tidsforskel paa ca. 2000 aar mellem disse to kvinder, saa der er nok ikke meget sandhed i legenderne… Paa trods af at det lyder meget imponerende.
Man mener at Sungbo’s Eredo blev placeret midt i junglen af forsvarsmaessige aarsager, da man kun kan se faa meter frem for sig i en regnskov. Og soldaterne benyttede derfor giftpile og snigangreb paa fjenden (hvilket jeg finder en del sejere end guns). Samtidig holdt terraenet befolkningen under kontrol, hvilket goer at riget kunne overleve laengere mod udefrakommende. Det menes ogsaa at riget blev holdt uforstyrret da folk fra aabne arealer var raed for junglen da deres lokale religioner digterede at junglen var hjemsted for onde aander. Det skulle ogsaa vaere derfor (en anden tiltraekkende faktor til besoege omraadet) at man har fundet tusindevis af skeletter ved ydremurene af byen omkring templet- De skulle holde aanderne vaek fra byen.
Indtil videre er der kun en mand som har studeret dette kongerige, og jeg undrer mig over hvorfor der ikke er flere arkaeologer som har faaet interesse for denne skjulte skat… Saa Onkel Jens, her er en opfordring til at feje stoevet af gummustoevlerne, komme ud af det museum og slaa et smut forbi Nigerias jungle- Hvem ved, maaske dine venner vil finde dig lidt mere interessant hvis du faar nogle nye historier at fortaelle (Jeg siger ikke at Vikingerne er kedelige)
Saa paa torsdag gaar skattejagten igang.. noej hvor jeg glaeder mig
Asa [Asha]
|
Sangen som repraesenterer den nigerianske befolkning. Nigerianerne har ikke megen indflydelse paa deres land, og regeringen repraesenterer ikke dens befolkning. Regeringen er ikke til for befolkningen, men befolkningen er regeringens “moderne slaver”. Det ovenstaaende citat har jeg hentet fra musikeren Asa [Asha].
Asa (udtalt Asha) er en nigeriansk kvinde som voksede op i Lagos. Hun levede et liv som en typisk nigeriansk pige med huspligter og koensundertrykkelse. Hun forlod Lagos for at forfoelge sine droemme om at blive musiker. Og det er gaaet hende godt. Hun har faaet et stort publikum i Frankrig, England og Tyskland og er hoejtelsket i hjemlandet Nigeria.
Hendes musik beskriver det nigerianske liv. Hun hylder moderens udholdenhed i et oedelagt aegteskab, hun raaber “vaagn op verden, og se at afrika braender” og hun fordoemmer den regering som har fejlet i at pleje sin befolkning.
Asa [asha] synger ikke paa traditionel nigeriansk viis, men med en dyb soul stemme. Hendes lyrik foregaar paa engelsk og Yoruba som er det lokale sprog der tales i Lagos, men paa troda af at dele af hendes tekster er uforstaaelige for mange forstaar hun alligevel at faa sit budskab igennem med sin staerke og foelelsesladede stemme.
Asa’s musik er tidsloes og universiel, hun har formaaet at fange den nigerianske lytter og har faaet et internationalt gennembrud med hendes debutalbum. Og jeg har forelsket mig saa dybt i hendes musik at jeg vil goere lidt reklame for hende her paa min blog.
-
Arkiver
- december 2008 (2)
- september 2008 (2)
- august 2008 (1)
- juni 2008 (2)
- maj 2008 (5)
- april 2008 (2)
- marts 2008 (1)
- januar 2008 (1)
- november 2007 (1)
- oktober 2007 (6)
- september 2007 (6)
- august 2007 (1)
-
Kategorier
-
RSS
Indlæg RSS
Kommentar RSS

