Happy Democracy Day

I dag er det en national helligdag, fordi nogle kloge hoveder i regeringen synes at vi skal hylde Nigerias… demokrati… What???

Naa men man hylder altsaa demokratiet i Nigeria. Jeg formoder at det er en dille de har hentet fra et eller andet smart magasin og taenkte at det kan aldrig goere befolkningen vrede med en ekstra fridag…

Demokrati-dag er i sig selv en god ide.. men jeg ser det som en hjaelp hvis man saa kunne lade praesidenten holde en visions/pro-demokratisk tale til befolkningen, men neeeej, ikke engang en banner kan ses paa denne hyldest dag…. de kunne i det mindste have lavet en eller anden form for reklametavle med definitionen af demokrati….

Jeg vil nu tage ud for at finde demokratiet.. vi snakkes ved… glaedelig demokrati-dag.

Maanedsopgoerelse:

jeg sidder her paa mit svedende varme kontor, omgivet af et inferno af lyde og lugte. Klimaet her er lige nu meget varmt og tungt. Det er i slutningen af regnsaesonen saa luftfugtigheden er hoej, hvilket giver en sauna-lignende effekt som goer det ulideligt at bevaege sig rundt. Naetterne er endda vaerre end dagtimerne hvis man ikke har raad til a/c eller myggenet (som i min vaertsfamilie), og da vi er i slutningen af regntiden kommer der engang imellem nogle voldsomme regnskyld, som laegger gader og gaarde fuldstaendig under vand og stopper al trafik, men de goer ikke luften friskere.

For tiden har jeg meget travlt paa arbejdet. jeg har faaet de noedvendige redskaber til at udfoere et anstaendigt stykke arbejde nu, saa jeg kan ikke laengere klage, og hvis jeg skulle klage vil det snarere vaere pga for meget arbejde end for lidt. Mine medarbejdere naerer en ekstrem grad af tillid til mig som goer det muligt for mig at give mig i kast med mange spaendende projekter, som jeg soerger for at udnytte til det sidste. Lige nu er jeg igang med tre store projekter, til fremmelse af folkeoplysning og demokrati. Jeg skal i slutningen af november afholde et seminar i det der svarer til et voksenpaedagogisk grundkursus, for en gruppe sygeplejesker fra Lagos Universitetshospital. Dette har til formaal at give sygeplejeskerne de noedvendige redskaber til at undervise mennesker om HIV/AIDS, “Family-planning” mm. Det andet seminar jeg arbejder paa er for folkeskolelaerere om det jeg kalder positiv undervisning, men det gaar egentlig bare ud  paa at forklare laerere at der er andre disiplineringsmetoder end fysisk afstraffelse i undervisningen, dette kan lyde simpelt, men hvis man foerst har faaet et indblik i den nigerianske kultur, vil man vaere klar over at vold som del af opdragelsen, er noget der ligger saa dybt i kulturen og folks bevidsthed, at det ikke bare saadan er til at aendre. Det sidste semnar jeg er igang med handler om arbejdsvilkaarerne for tjenestefolk i Nigeria, dette ser jeg naesten som det vigtigste enme at beskaeftige sig med, da det er omraader som dette hvor den egentlige mishandling er vaerst, og dette foregaar i det skjulte. Nigeria har en stor del af befolkningen i slaveri, men disse folk er forklaedt og retfaerdiggjordt som tjenestefolk. Jeg bor selv i et hjem med en tjenestepige, og det skaerer i mine oejne at se hvordan hendes liv er blevet gjort vaerdiloest.

Jeg bruger det meste af min fritid paa at spille “movie star” paa Victoria Island. jeg har faaet mig en solid vennekreds. men -uheldigt for min integration- er de fleste af dem amerikanere som er kommet til Nigeria for at investere i raa-materialer. Nigeria er et rigt land paa det omraade, men fordi industrialiseringen ikke for alvor har faaet sig tag om Nigeria, er disse natur resourcer langt fra blevet udnyttet fuldt ud endnu, og derfor er det en meget favorabel forretning for de der er i denne industri. Disse drenge har, ligesom jeg, det bedst i de rige omraader (efter Nigerianske standarter) da det kommer tilnaermelsevis op paa det samme niveau af luksus som vi er vandt til hjemmefra. Lagos har tre-fire brugbare strandomraader som folk benytter, men for en dansker er der kun ‘en strand som er “sikker” at benytte. Stranden er hovedsageligt besoegt af rige mennesker, da det er dyrt at komme dertil. Den er en lille oe som man kun kan komme til via kanoer, og jeg nyder at komme der da understroemmen ikke er saa kraftig som hos de resterende strande- saa det er den eneste strand hvor man kan bade, den mere idylisk end noget andet sted i Lagos og den er et godt afbraek fra de ubehagelige lugte og larmen i hverdagen. 

En del af aarsagen til at jeg ikke kun har nigerianske bekendte, er at kulturen og dens effekt paa den nigerianske mentalitet er saa langt fra min til at jeg kan forene mig med den. Min nyssgerige mor spurgte mig om jeg have faaet mig en kaereste her i Nigeria, og jeg tog mig selv i naesten at rynke paa naesen, ikke fordi jeg finder de nigerianske maend grimme eller frastoedende, men fordi de lever deres liv saa radikalt anderledes at jeg, som sagt, ikke kan faa det til at passe ind i min verden. Naar jeg taler med folk om kultur er det ofte som om de ikke forstaar hvad jeg taler om, ikke som sprogbarierere men mere kulturbarierere. Naar jeg siger at det er forkert at slaa boern, er den typiske reaktion et forsoeg paa at retfaerdiggoere volden med forklaringer som at “det staar i biblen at det er rigtigt at slaa boern” eller “boern er som dyr, det er den eneste maade de kan forstaa det paa” eller “det er jo ikke haardt vi slaar dem”. Det er som om jeg er blandt et folkefaerd som ikke har faaet en forstaaelse for at handlinger kan have psykologiske effekter og det virker som om de fleste ikke engang er bekendte med simple begreber som social arv og ligestilling. dette goer det vanskeligt for mig at finde venner- men selvfoelgelig er der undtagelser!

Noget andet jeg har bemaerket er prioriteringerne i livet. Hos min vaertsfaminle er der nedslidte og hullede linoleumsgulve, mugne vaegge, ingen varmt vand (men det er der nu sjaeldent nogen steder), rotter, mus karkelakker, myg og andet godtfolk, og samtidig har familien tre fjernsyn med kabeltv, tre biler, raad til en tjenestepige og de drikker sodavand og spiser slik flere gange dagligt, og de siger at de ikke har “raad” til at koebe en smule frugt eller groensager (dette er hoejest sansyneligt blot en undskyldning, da de ikke bryder sig om kanin-aede), prioriteringer som disse, er stadig noget jeg bliver forarget over. Bemaerkelsesvaerdigt er ogsaa kulturen vedroerende koensroller, (der er mange maerkvaerdigheder her- dette er blot en af dem) naar folk gaar i byen er det maendene der betaler for hele gildet, selvom det kan betyde for ham at han vil vaere flad resten af maaneden, men de oensker hellere at vaere fattig end at miste sin aere overfor en kvinde ved ikke at have raad til at betale hende en oel. Saa hvis man beder om at dele regningen vil det blive taget som en kaempe fornaermelse.

Jeg har allerede fortalt en smule om min vaertsfamilie, men jeg taenkte at det maaske ville vaere interessant for en del af mit publikum at hoere lidt mere om dem. Min familie bestaar af en far (Kayode), en mor (hoppe-borg-dame.. (Bukky)), en soen paa 7 aar (Laolu), en datter paa 6 aar (Moyo) og en datter paa to aar (Mojope). de er for det meste nogle elskvaerdige boern, men jeg er glad for at de ikke er mine Derudover er der en kusine til Bukky (Naomi) som er hoejgravid og gnaven og der er slaven (Halome) som ikke rigtig har nogen identitet eller selvvaerd laengere efter aar med psykisk terror mod hende.

TIA